Der kom to danskere og lyste min verden op..

Hej.. Jeg hedder Pappe og jeg er lavet af trae.. Jeg tilbringer det meste af mit liv i en doer, men tre dage i juli aendrede alt sig for evigt.. Dette er historien om hvordan to danske piger kom til junglen og viste mig at der er mere til livet, end room number 9..

Det var en almindelig lordag, som saa mange andre, troede jeg, men nej pludselig blev jeg drejet rundt og til min store overraskelse kiggede jeg op og saa to blonde piger.. Givet de var lidt traette efter turen med fly, men de var meget friske paa eventyr det var tydeligt.. Pigerne havde kun to meget smaa rygsaekke med, saa de ville hurtigt ud at se paa omgivelserne.. Jeg blev drejet rundt og sammen gik vi ned til floden der ligger taet paa.. Vi satte os i et par stole og her blev der snakket om de forste oplevelser.. Pigerne var meget skeptiske overfor deres gruppe - gruppen bestod af en engelsk far og hans 19 aarige son.. En Hollandsk mor og hendes 19 aarige datter, to fransk-canadiske piger der ikke snakkede engelsk og saa selvfolgelig en, og jeg gentager kun én japaner.. Men bedst som de besluttede at de nok skulle faa det sjovt, saa kom den lokale papegoje og overfaldt Tanjas ben.. Meget dramatisk, men hun fik rystet den af og i stedet kastede den sig over Meretes sko.. Det var dramatisk, men de to danske piger klarede skaerene og sammen flyttede vi op til en anden gruppe stole.. Saa var det frokost tid, som var en pinsel for de to piger.. Den overdovende stilhed naar elleve mennesker er samlet, er ikke let og den var svaer at haandtere, men pigerne tog sig sammen og var stille med de andre..
Efter frokost var det tid til at gaa tur i junglen og se paa dyr.. Igen var den overdovende stilked dominerende, men denne gang kunne pigerne ikke tage det laengere, saa snakken gik paa dansk og pigerne blev mere og mere underlige.. Efter gaaturen var det aftensmadstid og her blev der dulmet lidt op for stilheden.. Jeg kunne nu ikke lade vaere med at observere moren og datteren fra Holland, som tydeligvis ikke ville deltage i gruppen og nej moren kunne bestemt ikke lide mine piger..
Efter aftensmaden trak de fleste sig tilbage, men da klokken kun var otte, var mine piger ikke klar, men de fik snakket med faren og sonnen, mens jeg bare laa der paa bordet i midten og hyggede mig..
Naeste morgen skulle vi op allerede klokken fem.. Jeg var slet ikke frisk, men hvis man ikke vil gaa glip af noget, saa maa man jo op og spille frisk.. Saa sammen med pigerne modte jeg op til morgenmad og derefter gik vi ned i baaden, som tog os hen til et trek vi skulle gaa.. Vi saa saa mange fantastiske fugle og traer, og jeg var helt overvaeldet.. Saa kom vi til en soe, hvor vi skulle ud i en kano.. Vi sejlede rundt i soen og saa mange skilpadder, oddere, krokodiller og flere fugle.. Mine piger havde det sjovt paa hele turen, men de kunne stadig ikke faa blodet gruppen op.. Langsomt fik de dog bloedet guiden op, som viste sig at vaere nok den de havde mest til faelles med.. Efter gaaturen tilbage skulle vi tilbage til lodgen hvor vi skulle vente paa frokost.. Alle fra gruppen loed til deres hytter, men ikke mine piger, de satte sig og spillede kort og fik selskab af guiden.. Sammen fandt de hurtig ud af at de var lige maerkelige, saa det var ganske sjovt..
Efter frokost skulle vi ud og se paa aber.. Der var ingen aber at finde, men fin junglenatur.. Efter det var det tid til at finde krokodiller i morket i baaden og de fandt mange fine smaa krokodiller..
Aftensmad og saa tid til seng..
Puha klokken var kun 4 om morgenen da uret ringede.. Vi skulle med en baad ud til en lervaeg for at se paa parpegojer.. Paa vejen i baaden sad vi forrest og vi saa den mest fantastiske solopgang over junglen.. Vi kom til vaeggen og vi ventede og vi ventede.. Parpegojerne floj over os mange gange, men satte sig ikke paa vaeggen pga. rovfugle.. Pigerne ville ikke derfra uden et billed af en parpegoje paa vaeggen, saa jeg blev placeret paa en pind og saa blev der taget billed.. Tilbage gik det til lodgen og efter morgen,ad var det tid til canopy-walk.. Langt langt over junglen gik vi paa et stykke reb op paa en platform i et trae.. Hvor vi kunne se over hele skoven og se paa fugle og hygge sammen.. Igen blev jeg fotograferet i et trae, iiihghh hvor jeg foler mig vigtig.. Saa var det frkost tid og derefter mere jungel.. Om aftenen snakkde pigerne med dem der arbejdede der og langsomt fik de ogsaa blodt moren op og fik hende i snak.. Men ak til aftensmaden var der daarligt nyt.. Min tid med pigerene ville blive afkortet pga. strejker i Peru.. Vi skulle op klokken fire naeste morgen og med en baad.. Baaden skulle smugle pigerne og resten af gruppen ind til Puerto maldonado lufthavn.. De sejlede lang vaek fra byen, klatrede op af en lerskrant, hvor en bus holdt og tog dem af bagvejene ind til lufhavnen.. Her skulle de saa vente otte timer paa deres fly, men i det mindste undgik de vrede Peruvianere.. De hyggede i lufthavenen med resten af gruppen og snart fik de et fly tilbage til Cuzco.. Saadan endte mit eventyr med danskerne alt for brat, men room number 9 vil aldrig vaere det samme igen.. That´s for sure..