Det skal ikke vaere nogen hemlighed, Salta er mulighedernes by. Om hvert hjoerne dukker et nyt adventure frem. Man skal ikke lede laenge efter udfordringer i Salta! Derfor blev vi der en dag!
Straks som vi kom var vi vaek igen.
Roadtrip 2: I vores trofaste Gol Jazzie koerte den triumperende trio mod nye eventyr. Denne gang gik turen mod Cafayate. Selve byen var ikek vores egentlige maal, men turen dertil!
Fanstastiske bjerg-formationer hvor trekking skoene blev sat paa en proeve! Og jeg kan godt fortaelle de bestod til ug. Udertegnet (Tanja) gik op af en stortset vertikal vaek!
Paa vores lille soendags udflugt gjorde vi et hold, hvor vores franske barn kom i snak med de lokale musiker, som nartuligvis spillede her midt i ingenmandsland!
Efter dette foelte vi os noedsaget til at koebe deres cd, og hvilken cd! Resten af turen koerte den paa repeat. (Beklager, den kan ikke koebes i det lokale supermarkede) Det skal ige naevnes at cden var ungefaahr 30 min lang og turen tilbage var 9 timer. Saa paa trods af at der kun spilles og ikke synges pa dette pragt eksempel af en cd, kan vi den alle by heart!
Hele dagen blev brugt paa stop ved de forskellige farvede bjerge, rookclimbing og frokost paa et bjerg. (Udfordringer for os har vaeret altid at finde det mest maerkvaerdige sted at spise frokost, og det lykkes gang paa gang)
Vi stoppede i Cafayate natten over, hvos vores "barn" mente at det var en noedvendighed at koebe coca. (blade som de lokale konstant ses gumlende paa, selv politiet dyrker denne droevtyggende hobby) Men han fandt sin coca og afproevede det. Coca har en meget afslappende virkning foerste gang man prover det, saa han sov 12 timer den nat.
Dagen efter koerte vi mod Cachi. Gravel road! Men det er intet problem for os i vores lille Gol! Som en lyn var vi i Cachi! En soed lille hoejt liggede by, som er nem at finde ind i, men djaevelsk svaer at finde ud af. Dog godt hjulpet af vores altid "i can ask" fransk mand fandt vi til sidste ud.
Vejen fra cachi var en hovedvej. Det skal naevnes, at ordet hovedvej bruges i flaeng hernede! Merete kastede sig ud i noget af en slalom koersel ned at bjerget og maatte overhale dvs trucks med mindst 4 mennesker, en hund og 20 kasser bag paa ladet. Vejen var hvad vi paa godt jysk vil kalde noget traels moeg! Dog med de mest noedvendig advarsels-skilte: "Nej du maa ikke cykle her", "pas paa koer"(hvilket godt kunne blive noedvendigt, idet koerne gik frit paa de stejle bjerge. Der maa have vaeret et faelles selvmordsoenske bland de brogede), "Du bliver overvaaget med satalit, koer kun 30 km", "haeftig vind, traer vil vaelte","nu maa du godt cykle".
Men vi fandt hjem til Salta.
Salta-home away from home (forklaring foelger)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar