Saa kom vi tilbage til Salta vores allesammens yndlingssted.. Men men men det traekker nu lidt at komme tilbage ud i en bil, saa dagen bliver brugt paa at planlaegge naeste tur rundt i den skonne Salta-region.. Vores franskmand (Frenchie) havde lidt problemer med penge, saa mens han loste det proevede vi empanadas fra forskellige smaa steder.. Vi spiste dem paa vores hostel og mens vi sad der kom en pige fra Schweiz og snakkede med os..
Salome hedder hun og det klikkede rigtig godt og da vi fandt ud af hun snakkede lidt spansk og ikke mindst forstod en del fransk, ja saa maatte vi jo headhunte hende til vores naeste roadtrip..
Saa det gjorde vi og fandt derefter ud af det var hendes foedselsdag, saa vi maate jo fejre hende og det blev gjort med verdens klammeste lagkage og en dele oel..
Roadtrip 3: Klokken ni tog vi ned for at hente vores bil og der modte vi en Israeler, som naermest inviterede sig selv med paa vores tur- vi taenkte okay det bliver billigere, men ikke alt handler om penge fandt vi ud senere efter 3 dage med militaer manden fra Israel..
Naa men afsted gik det - fem mennesker i en Fiat og saa afsted ud paa landet.. Stille dag med frokost i det groenne og saa kom vi til San Antonio de los Cobres, som ligger i en hoejde af 3700m
Herfra tog vi hen for at se og bestige en sidsyg hoej jernbanebro, som paa toppen var i en hoejde af 5000m. Naar man saadan skal gaa et lille stykke i den hoejde, ja saa foeler man sig 70 og det er ikke sjovt.. Men vi klarede den og bagefter var det helt "befriende" at komme ned i 3700m hoejde..
Vi tjekkede ind paa et pink Hosteria i San Antonio og fandt noget mad og saa stod den ellers paa barbiefilm og saa var det tid til at forsoge at sove.. Man tror ikke hoejdesyge vil ramme en, men det goer det og det rammer haardt..
Naeste dag gik turen videre mod Humahumaca.. Paa vejen saa vi en kaempe saltflat - hvidt saa lang oejet raekker og med de her kaempe spraekker.. Saa stod den paa frokost blandt regnbuefarvede bjerge og saa ellers mod Humahumaca, som var vores landsby for natten..
Aftenen blev brugt paa at lave mad.. det foregik ved at grille kaempe boeffer paa grill og lave groentsager over et lille trankia-blus i en baggaard et eller andet sted... Havde selvfoelgelig koebt maden uden at undersoege om der var et koekken hvor vi boede, men det blev en kaempe sucess alligevel..
Dagen efter skulle vi til en lille landsby Iruya, som er en lille hvid landsby mellem de forskellige farvede bjerge.. Turen dertil var, som vi er ved at vaere vant til, gravelroad op og ned af bjerge.. men med vores 80'er musik i anlaegget og Frenchie bag rattet, saa gik det naesten smertefrit..
Efter at have set byen og spist lidt empanadas til at holde maven igang.. Ville vores "kaere" israeler ud at udforske omraadet i bilen.. Det er saadan set ogsaa fint nok, hvis vi havde en 4-hjulstraekker, men vi havde altsaa en herlig Fait, saa resultatet var selvfolgelig, at vi koerte fast.. Ud sprang vi fire andre for at skubbe og efter at have siddet fast 3 steder fik vi endelig Fait'en paa rette kurs.. Det kostede kun en oedelagt skulder og en masse vrede piger..
Saa gik turen tilbage mod Salta hvor der trods alt var asfalt, men det var stadig op og ned af bjerge.. Det gik fint med at koere indtil Israeleren igen satte sig bag rattet og skulle vise os hvordan det skulle goeres.. Saa den gik med 80km/t i 2. gear og der er godt benzinstanden.. Men men men han var jo manden, saa vi sad paent og kiggede paa omdrejningstaellereren og sang ellers med paa vores skoenne 80' er musik endnu engang. Da vi var 60km fra Salta begyndt lampen at lyse for benzin og da vi var 14 km foer turde vi ikke fortsaette.. Saa vi holdt ind i en lille bitte landsby, som angiveligt skulle have en tankstation, men nej..
Vi fandt dog en flink mand der viste os hen til en lille kiosk hvor damen havde en tank, saa vi fik haeldt 8 liter i en dunk og udleveret en overskaaret colaflaske og saa var Fiat'en reddet..
Jep Israeleren var efterhaanden en populaer mand, saa han fik lov at koere resten af vejen mens vi andre fire delte et par oel og selvfolgelig sang med paa vores 80' er musik..
Vi klarede den til salta og der stod loerdag aften paa god koed og hygge..
tirsdag den 17. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar